Randers Kammerorkester og 5-6 talentfulde unge solister fra Det Jyske Musikkonservatorium går på scenen.
Der præsenteres et program, der når vidt omkring i operaens verden. Fra sopran til tenor og Mozart til Rossini. De enkelte sangere synger en række solistiske arier sammen med orkestret og mødes desuden i duetter og større ensembler. Publikum kommer til at opleve en koncert fuld af iørefaldende arier og ikke mindst operaens medrivende og stærke følelsesregister. Det bliver desuden en koncert, hvor de unge sangere kommer til at tilføje repertoiret en ny frisk og ungdommelig energi.