Klassisk

WondAros

WondAros er et ungt ambitiøst kvindeligt barbershopkor fra Aarhus bestående af 30 kvindelige sangere i hovedsageligt alderen 20-35år. Koret blev dannet i 2019 og er siden 2022 blevet dirigeret af Søren Kronsgaard Detlefsen.

Tid & sted

Søndag den 27. oktober 2024

kl. 16

ALFA Vesthimmerlands Musikhus Jyllandsgade 54, Aars

Billet & pris

Entré: Voksen 150 kr, Unge 75 kr

Billetter
WondAros er et ungt ambitiøst kvindeligt barbershopkor fra Aarhus bestående af 30 kvindelige sangere i hovedsageligt alderen 20-35år. Koret blev dannet i 2019 og er siden 2022 blevet dirigeret af Søren Kronsgaard Detlefsen.



WondAros synger firstemmig a cappella sang i traditionel barbershop-stemmefordeling (tenor, lead, baritone og bas). Barbershopstilen er en sjov, legende og meget publikumsvenlig stil, og koncerten vil i stilens ånd være lettere koreograferet og synges uden noder. Korets repertoire spænder bredt fra ældre barbershopklassiskere til nyere moderne musik på både dansk og engelsk specielt arrangeret i barbershopstil for kvindekor. Stilen er for alvor blomstret op i Danmark i løbet af de seneste par år, men WondAros er fortsat det eneste af sin slags i Danmark.

Hvert år synger koret omkring 12 koncerter rundt om i Danmark og deltager ved konkurrencer i udlandet. I sommeren 2023 vandt WondAros en bronzemedalje og titlen som "most improved choir" blandt alle de deltagende kor ved de nordiske mesterskaber i barbershop (SNOBS).

Korets dirigent Søren Detlefsen er dirigent for de tre barbershopkor: Det kvindelige WondAros, det mandlige BarbAros og det blandede The Danish Invasion. Søren er baryton-sanger i barbershopkvartetten HusAar. Han underviser i barbershop-teori, komponerer og arrangerer barbershop arrangementer for nogle af de bedste kor i verden og derudover afholder han workshop inden for stilen.

Søren er uddannet i Musikvidenskab og Engelsk fra Aarhus Universitet.

Hvis man gerne vil have en lille forsmag, kan konkurrenceprogrammet fra 2023 høres lige her: https://www.facebook.com/wondaros/videos/216737881210862

Koncerten varer cirka 1 time. Programmet er endnu ikke fastlagt, men koret lover en festlig koncert, som giver et smil på læben.